I det 12. århundrede ønskede grev Withier de Rethel at grundlægge et kloster på sin jord. Han henvendte sig til klosteret i Loroy (i departementet Cher): tolv munke under ledelse af abbed Roger, en cisterciensermunk af engelsk oprindelse, ankom til den enorme ejendom, som greven havde testamenteret. Roger valgte en afsides dal omgivet af talrige kilder, og i 1148 eller 1154 grundlagde han det nye kloster, som han kaldte Esland. Denne store vandforsyning var en nøglefaktor i valget af munke. Cistercienserne (en klosterfamilie grundlagt af Sankt Bernhard af Clervaux) var eksperter i vandforvaltning. De gravede kanaler og byggede diger ved hjælp af jordens naturlige hældning og skabte vandfald, der drev kornmøllerne og smedehamrene: en guds gave til den lokale økonomi! Men desværre overlevede klosteret ikke revolutionen og de industrielle omvæltninger i det 19. århundrede.